Har du en syg medarbejder
Anmeldelse af sygdommen
Hvis du har en syg medarbejder skal du anmelde sygefraværet til kommunen seneste 4 uger efter 1. fraværsdag.
Du anmelder fraværet enten via NemRefusion på virk.dk eller på en papirblanket (DP 201) som du kan rekvirere i medarbejderens opholdskommune. I begge tilfælde kan du anmelde sygefraværet direkte til kommunen uden medarbejderens underskrift.
Hvornår og hvor længe skal jeg betale sygedagpenge?
En medarbejder, der har været ansat hos dig i de sidste 8 uger før fraværet – eller har haft flere ansættelser hos dig inden for denne periode - og har været beskæftiget i mindst 74 timer har ret til sygedagpenge fra dig i de første 21 kalenderdag af sygefraværet.
Du er dog berettiget til sygedagpenge refusion fra kommunen, hvis du har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 55 eller hvis den sygemeldte har en kronisk sygdom og du har indgået en § 56-aftale med ham.
Hvordan kan jeg få refusion for den løn jeg udbetaler under sygdom?
Hvis du udbetaler løn under sygdom til en medarbejder der er berettiget til sygedagpenge, har du en ret til refusion af sygedagpengene efter arbejdsgiverperioden, dvs. de første 21 kalenderdage. Du har ret til refusion i hele sygdomsperioden, hvis du indgået en § 56-aftale, og fra 2. fraværsdag, hvis du har tegnet en § 55-forsikring.
Hvis du har anmeldt sygefraværet rettidigt, er du berettiget til refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af dit krav. Det vil sige, at du kan vente i op til 3 måneder med at bede om refusion, hvis du har anmeldt sygefraværet, som du skal. Eller er du først berettiget til refusion, fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt.
Du kan anmode om refusion enten via NemRefusion på virk.dk eller på en papirblanket (DP 201) som du kan rekvirere i medarbejderens opholdskommune.
Når du søger refusion på papirblanketten kræver det altid at medarbejderen efterfølgende udfylder sin del af blanketten og skriver under på at samtlige oplysninger, herunder arbejdsgiverens, er korrekte. Du skal derfor videresende den af dig udfyldte papirblanket til din medarbejder, der udfylder den anden del af blanketten og fremsender den til sin bopælskommune.
Anmoder du om refusion via NemRefusion, så sker det uden lønmodtagerens underskrift.
Kan jeg få dispensation, hvis fristen er overskredet?
Der er mulighed for at dispensere fra 4 ugers fristen, når der foreligger særlige omstændigheder. Kommunen kan dispensere, når overskridelse af fristen skyldes:
- forhold som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren,
- forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller
- når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Når anmodning om refusion indgives senere end 6 måneder fra 1. fraværsdag, kan der ikke dispenseres.
Hvor ofte kan jeg søge om refusion?
Hvis medarbejderen fortsat er sygemeldt, kan refusionskrav ikke anmeldes oftere end med en måneds mellemrum.
Ny guide giver gode råd til, hvordan ledere helt konkret kan hjælpe medarbejdere med en psykisk lidelse. Læs mere på: www.tidlig-aktiv-indsats.dk